Klik her for at komme retur til startsiden  HavkajakBogen.dk 
Udstyr Teknik Sikkerhed På tur Turforslag Indhold Søg

  Skaftet

HavkajakBogen.dk
     på
Facebook

Startside
Op

Syntes du om disse sider, vil jeg blive glad, hvis du deler link og fortæller dine venner om HavkajakBogen.dk.
Husk også at melde dig ind i Facebook gruppen.

HavkajakRejser.dk
Lær at ro havkajak hos Danmarks mest erfarne udbyder af kurser og ture i havkajak - Også mange ture for mere erfarne samt "fyraftensture" ved Charlottenlund strand.

Kano & KajakButikken
Kajak.dk

Vel nok Danmarks største udvalg af kajakker og tilbehør - og personale der selv har erfaring fra vandet.

Et godt skaft skal ligge godt i hånden, det vil sige have en diameter, der passer til din hånd og en overflade, der er hård og glat uden at være så glat, at du skal bruge kræfter på at holde grebet på pagajen. De fleste pagajer har et mindre ”indeks” i højre side til ”kontrolhånden”. Derved bliver det lettere at mærke, hvordan pagajen vender.
Et ergonomisk skaft, er et skaft hvor grebet er vinklet i forhold til pagajens længdeakse. Dette giver flere fordele, dels bliver der mindre vrid og dermed mindre belastning af håndledet, dels er det lettere at mærke, når pagajen vender rigtigt – faktisk er det svært at holde den forkert. Det betyder, at du automatisk vil holde lidt løsere om skaftet med deraf følgende mindre belastning af muskler og sener. En pagaj med et ergonomisk skaft er derfor ikke kun til for de rigtig seriøse, også dem der har problemer med seneskedehindebetændelse i håndledene, kan have gavn af en pagaj med et ergonomisk skaft. En anden stor fordel ved et ergonomisk skaft er, at faconen gør det lettere at mærke, hvordan bladet vender og at det ligger rigtigt i hånden. Det betyder, at man ikke behøver at holde så stramt om skaftet, hvilket også spare energi og mindsker risikoen for belastningsskader.

Et godt skaft skal være let og stift, så kraften kan overføres godt og præcist til bladet, men ikke alt for stift, da skaftet helst skal have en smule fleks for at kunne give en behagelig og komfortabel pagaj. Skaftet skal så at sige også fungere som en slags støddæmper.

På bedre pagajer er skaftet normalt lavet i fibre, ofte glasfiber, karbonfiber eller en blanding. Dette giver god mulighed for at få et forhold mellem styrke, vægt, stivhed og fleks.

Typisk er skaftet på lidt billigere pagajer lavet af aluminium, hvor der er sat ”krypeflex” over som greb. Dette virker udmærket, men ikke lige så godt som et godt fiberskaft.  Dels kan man ikke få samme egenskaber mellem fleks og styrke, dels giver det på lang sigt ofte problemer med at aluminiumet korrodere/”ruster”.

Et lige skaft er det mest almindelige. Skaftet bør være en smule ovalt, hvor du holder, så du lettere kan mærke om pagajen vender rigtigt. Et ergonomisk skaft er mere skånsomt for håndleddene end et lige skaft. Dels skal håndleddet ikke ”vrides” for at holde om skaftet, (det skal det med et lige skaft), dels er det meget let at mærke, hvordan pagajen skal vende, hvilket betyder, at du ikke behøver at holde med et helt så fast greb.

Send e-mail til jakob@farout.dk med spørgsmål eller kommentarer om dette Websted.
Har du spørgsmål omkring havkajak, så skriv på vores Facebook gruppe, her har alle mulighed for at se dit spørgsmål og give dig svar.
Copyright © 2009 HavkajakBogen.dk
Alle tekster og billeder på HavkajakBogen.dk tilhører HavkajakBogen.dk/Jakob Hertz og må IKKE benyttes til brug hverken på andre hjemmesider eller print i nogen form uden skriftlig tilladelse fra forfatteren samt tydelig kildehenvisning.
Senest opdateret: 10. august 2016
Se også vores websider om:
WhiteWater kajak og Telemarkskiløb

Samt på FarOut's gruppe på FaceBook, hvor der vil være særlige tilbud om kurser, ture, udstyr, event m.m.