Klik her for at komme retur til startsiden  HavkajakBogen.dk 
Udstyr Teknik Sikkerhed På tur Turforslag Indhold Søg

  Hjarbæk Fjord

HavkajakBogen.dk
     på
Facebook

Startside
Op

Syntes du om disse sider, vil jeg blive glad, hvis du deler link og fortæller dine venner om HavkajakBogen.dk.
Husk også at melde dig ind i Facebook gruppen.

HavkajakRejser.dk
Lær at ro havkajak hos Danmarks mest erfarne udbyder af kurser og ture i havkajak - Også mange ture for mere erfarne samt "fyraftensture" ved Charlottenlund strand.

Kano & KajakButikken
Kajak.dk

Vel nok Danmarks største udvalg af kajakker og tilbehør - og personale der selv har erfaring fra vandet.

Bygevejr på Hjarbæk Fjord

Tekst: Ole Dahlgreen

Jeg er med i en nystartet havkajakklub, der ligger i Virksund ved dæmningen, der skiller Hjarbæk Fjord fra Lovns Bredning. For dem dette ikke siger noget, så ligger det imellem Himmerland og Nordfjends. Det er der nok heller ikke er så mange, der kender. Men Nordfjends er en lille halvø mellem Hjarbæk- og Skive Fjord. Det vil sige, at vi ligger i bunden af Limfjorden, knap 25 kilometer nord, nordøst for Viborg. Det er en meget dynamisk klub, som først blev dannet 3. maj 2011. Det farvand vi har til rådighed er præget af den dynamik, som blandt andet strømmen til og fra Hjarbæk Fjord skaber.

Vi er som sagt en helt nydannet klub, og har ikke fået vores eget klubhus endnu. Men vi er blevet enormt godt modtaget af sejlklubben, og råder over deres mastehus fra 1. maj til 1. oktober. Mastehuset ligger op af den gamle bedding, hvor en skibssmed tager mindre både og kuttere på land. Mange ville nok ønske, at det blev lukket, men jeg elsker selv den dynamik, som resterne af det gamle fiskeri og skibsbygnings erhverv kan tilføre en moderne lystbådehavn. Når vi fra vores midlertidige klubhus stikker ud igennem havnebassinet, rammer vi med det samme strømmen til og fra Hjarbæk Fjord. Det starter egentlig allerede, når jeg kommer kørende over Virksund Dæmningen. Så tager jeg lige bestik af strømmen. Er den for udadgående, er der ikke problemer. Vandet har frit løb igennem en sluseport, hvor der hænger et gitter ned, der skal forhindre drivgods og lignende i at sætte sig fast. Hvis så strømmen er for indadgående i Hjarbæk Fjord, skal man holde sig langt væk for ikke at risikere at blive suget ind i dette gitter og evt. hænge fast med katastrofale følger. Inden vi starter næste sæson, tror jeg at vi skal have lagt en detaljeret plan for makkerredning i den situation, at der er en der kæntrer i strømmen, hvor den er for indadgående.

Da jeg var på grundlæggende kursus lige først i maj, prøvede vi at gå op imod den udgående strøm. Det var lige som at sejle på en elv i Norge. Det føltes vildt. At vi så skulle dele pladsen med hornfisk og sild, gjorde det ikke mindre morsomt. Sildene går dybere, men der var flere, der oplevede at stikke pagajen ned i en stime af hornfisk, hvor de kunne mærke, at de ramte fiskene. Og man kunne se hornfisken vælte sig i den stærke strøm. De skulle ind i Hjarbæk Fjord og gyde. Fiskene trækker også sæler til, og vi er næsten aldrig ude, uden at der er en eller flere nysgerrige sæler, der følger os. Ofte på meget tæt hold.

Nå, det var lørdag den 9 juli 2011. Vi ror fast hver tirsdag aften og lørdag, hvor vi mødes omklædte kl. 10.00, klar til at gå på vandet. Vi var kun 4 denne lørdag. Alice, der er formand, Solveig, Kristian og mig selv. Vi er alle 4 midt i halvtredserne. Selv er jeg 57. Vinden var syd, sydøst , en let til frisk vind. Vi aftalte at gå igennem slusen og ned til Hjarbæk Havn. Alternativt kunne vi være gået nordpå op i Lovns Bredning op mod Lovns halvøen, der ligger lige syd for Hvalpsund, men så skulle vi kæmpe mod vinden når vi skulle hjemad. Vi lægger ud og går over mod slusen, som ligger 250 – 300 meter fra, hvor strømmen frit løber ud og ind af fjorden. Lige før vi kommer ind i slusen, passerer vi Sundstrup havn, hvor der altid ligger nogle kuttere, der er rigget til muslingefiskeri. Vi passerer en Duc Dàlbe og ror hen til kajen, hvor vi med pagajen kan aktivere en lille elektrisk kontakt. Det er tegn til slusevagten om, at vi godt vil igennem. Man kan også kalde ham på VHF eller på en mobiltelefon, men fra nordsiden er det altid kontakten, vi bruger. Kort tid efter åbner sluseporten, og lige så snart der er nok vand over den, glider vi ind. Så bliver den lukket igen. Vandstanden bliver justeret, og så åbner den sydlige sluseport. Det er altid sjovt at gå igennem slusen. Engang var der en mink, der var blevet fanget derinde. Den løb frem og tilbage på en bjælke, der fungerer som fender i slusekammeret. Jeg tog fat i bjælken og trak mig lige så stille frem imod minken. Sjovt nok strøg den ikke i vandet men blev stående på bjælken, selv om min hånd kun var ½- ¾ meter fra den. Selv om det er et skadedyr, fik jeg ondt af den og trak hånden til mig, så den kunne passere. Da vi kom tilbage, fortalte slusevagten at han havde åbnet slusen, så den kunne komme ud.

Vi roede ned langs østsiden af Hjarbæk Fjord, som vi kalder Lynderupsiden efter en større gård eller gods, der ligger sydligst på den lille halvø eller næs om man vil. Noget af det første vi passerer, når vi går ud igennem slusen er et af de såkaldte tanghuse. Det skal forstås bogstaveligt, sådan at det var huse, der blev bygget til at opbevare tangen, det vil sige ålegræsset, som blev samlet sammen for at blive brugt til alt fra madrasser til isolering og byggematerialer. F.eks i de såkaldte troltex plader, som bestod af tang og cement. De blev brugt til loftsplader i f.eks. staldbyggeri. Tangen blev forarbejdet på en lokal virksomhed i Skals. Tanghuset, der ligger ved Virksund Dæmningen på Himmerlandssiden, er stråtækt og bliver nu brugt som base for friluftsaktiviteter. Man kan vistnok booke overnatning. Der er ikke toilet eller vand, men der er kun 400- 500 meter over til Virksund Lystbådehavn.

Så fulgte vi kysten sydpå. Min gamle børnelærdom fra lystfiskeri holder stadig stik. Hvis landet inde på kysten hæver sig som en ryg, så kan man regne med, at denne ryg også fortsætter ud i vandet. Det vil sige, at der bliver lavt. Hvis der omvendt er en sænkning, noget der for eksempel ligner en dalsænkning, jah så fortsætter den også ud i vandet. Det vil sige, at der bliver dybt. Det passer stort set og er meget anvendeligt her, hvor vanddybden ikke er overvældende. Efter dette stykke kommer det næste tanghus, som ikke er stråtækt men beklædt med pandeplader. Det bliver brugt som læskur af en flok kreaturer hvoriblandt der også går en tyr. Efter yderligere en halv kilometer kommer vi til et sted, hvor vi ofte har holdt rast. Det gør vi også nu. Kajakken ind til bredden. Den trækkes lidt op, og så drikker vi kaffe. Alice har rundstykker med, og ofte skiftes vi til at have kage med. Vi beslutter at fortsætte ned til Hjarbæk Havn.  Vi følger Lynderup halvøen. Da vi når spidsen, kan vi mærke vinden fra syd,syd-øst. For ikke at have den på tværs, vælger vi at gå ret imod vinden. Det passer med at vi sejler med kursen direkte mod Vorde Kirke, som ligger meget højt i Landskabet lige syd for Hjarbæk Fjord. Selvom der ikke er ret langt, kan vinden godt få tilløb nede fra Skals Å´s udmunding i Hjarbæk Fjord, fordi selve ådalen fungerer som en vindkorridor. Men vi kommer ret hurtigt i læ af kysten.

Vi går ind til stranden 50 m. fra den vestlige mole. Vi går op til Hjarbæk Kro, og bestiller æggekage og lidt at drikke, om det nu er øl eller cola. Vi sidder, så jeg kan se udover den vestlige mole. Det er her, alle sjægterne ligger, og det er her i Hjarbæk Havn, at der hvert år holdes verdensmesterskab i sjægtesejlads med deltagelse fra i hvert fald Norge, Sverige og Tyskland. Sjægten er oprindelig indført til Limfjorden fra det sydlige Norge, og den blev brugt til fiskeri fra ca. 1850 - 1920. Baggrunden var, at der på dette tidspunkt var nogle fiskeriregler, som betød, at den der først kunne komme ud til en fiskeplads og mærke denne af havde ret til fiskeriet. Det gjorde, at man udviklede en meget hurtig sejlende jolle. Meget spids for og agter og med sprydsejl, topsejl og fok. De var til gengæld ikke særlig drægtige, det vil sige, at de ikke kunne rumme ret meget. Men hvis det for eksempel var ål, så betød det nok ikke så meget, da kiloprisen var høj. De har for resten alle sammen dam, som bruges til opbevaring af levende fisk.  Det vil sige en konstruktion midt i båden, hvor der er huller i bordene, så der altid er frisk vand i dammen. Dammen giver for øvrigt en rigtig god stabilitet i båden.

Da vi er færdige med vores frokost beslutter vi at sejle op til Hjarbæk Kajakklub, som ligger i Knudby lige ud til den nedre del af Hjarbæk Fjord. Den blev stiftet for omkring 10 år siden, har nu ca. 70 medlemmer og har pt. lukket for tilgang. Det var bl.a. derfor, Virksund Havkajakklub blev stiftet. Vi passerer Tårupgård, som er en meget smuk mindre herregård, der ligger helt ud til Fjorden. Ovenfor er der et kuperet og bakket landskab med en del løvskov. Da vi nærmer os Knudby, kan vi se 7- 8 sorte træhuse. Klubben holder til i det sydligste. Der er ret lavt her, og der er en sivpynt, vi lige skal passere, førend vi kan komme ind til bredden. Vi får tisset af og sat os ved et bord lige ved bredden . Det begynder at blæse op og småregne, inden vi får drukket kaffen. Der er kommet et ældre ægtepar ned i en bil. De skal ud med nogle garn i en mindre jolle. Jeg går hen og spørger til fiskeriet. På et tidspunkt blev der fanget rigtig mange helt her. Det er en af de allermest lækre fisk, når den bliver røget. Jeg spørger, hvad de mener at vinden ligger på. Han svarer kort en ca 8 sek/ m. Den tror jeg ikke rigtig på. Jeg får øje på en mand, der er oppe ved et af husene. Jeg går derop, hilser og går ind. Det er en fisker eller fritidsfisker, der hedder John. Jeg spørger ham til vinden, og han siger 9- 10 sek/m. Så snakker vi lidt om fiskeri, og jeg nævner at jeg i 22 år har haft en damjolle med en Albin indenbords motor. Han springer op og siger : ” så skal du se her ” og stryger hen til et skab, hvor der på indersiden af skabet hænger et billede af en stor jolle med styrehus. Han fortæller, at de er en 3 stykker der lige har købt denne jolle på Sjælland, og at der ligger en 2 cylindret Albin motor i den. Jeg kan fortælle ham, at de kan købe reservedele hos Maaadsen på Lærkevej i Holbæk, hvis han stadig lever, hvad jeg bestemt tror, at han gør. Jeg har ikke så godt spogøre, men når man ringer til Maaadsen så bliver der sagt: ” Det er Maaadsen ”

Vi snakker lidt om både. Så får jeg øje på et gammelt fangstnet, der hænger på væggen. Det består af en gaffelgren, der fungerer som håndtag. På dette håndtag er der fastgjort en bøjet tonkinstok, som desværre er knækket. Selve nettet er ret tyndt. Jeg spørger ham, hvad det er. Det er en kaajs, et lokalt udtryk for et fangstnet eller ketcher, om man vil. Han fortæller at han overtog det fra en gammel fisker, og har haft svært ved at anskaffe sig et ordentligt et, efter at det gamle gik i stykker. Han fortæller så, at han har søgt om at få fredet fiskehuset. Godt der er folk som ham endnu. Vi aftaler, at jeg kigger forbi beddingen i Virksund, hvor kutteren skal op om nogle få dage. Jeg lover at tage adressen med på Maadsen i Holbæk.

Nede ved vandet er det blæst op. En bygefront med torden er på vej fra syd,syd-øst. Fronten er hel blåsort og det begynder at regne,tordne og lyne.

Vi beslutter at gå over til Lynderupsiden for at komme mere i læ og undgå at skulle sejle med søen på tværs. Det regner allerede godt. Vi får ikke holdt helt samling på tropperne og sejler med for stor afstand imellem os. Det er meget uheldigt, da det kan betyde, at vi ikke opdager, hvis der sker et uheld for en af os. Eller at vi vil være længere tid om at komme frem til vedkommende for at yde assistance. Inden vi kommer over til Lynderup siden, kommer der nogle voldsomme byger med meget kraftig kastevinde, og regn der står ned i stænger. Heldigvis kan vi slå af på kursen og gå med vinden, så vi får den direkte ind fra agter. Lynene slår ned 1- 2 km fra os, men heldigvis driver bygen væk fra os, så vi ikke kommer direkte ind i centrum af lynnedslagene. Som ung var jeg aldrig bange for torden til søs. Jeg havde fået at vide at der ikke skete noget, og sejlede engang i Nakskov Fjord ufortrødent ind igennem en lignede tordenbyge i min damjolle. Jeg synes heller ikke i dag at jeg har hørt om ulykker til søs, men på landjorden har jeg fået respekt for tordenvejr, efter de ulykker der er sket de sidste år herhjemme.

På et tidspunkt får jeg øje på nogle måger, som tror at de flyver fremad. Men på grund af vinden flyver de baglæns. Det ser fantastisk ud. Men mågerne lurer det hurtigt og ændrer strategi med flyvningen. Om de slår af, eller hvad de gør, det ved jeg ikke, men de flyver ikke baglæns længere. Jeg vurderer vinden til at være 15- 20 sek/m, og det synes jeg er vildt og hammersjovt, fordi vi ikke er i vanskeligheder men bare kan nyde naturens rasen.

Solveig og jeg holder sammen. Vi flyver af sted. Jeg prøver at løfte pagajen, og selvom bladene er vinklede i forhold til hinanden, så kan jeg bruge dem som sejl ved at holde pagajen vandret ud i strakt arm foran mig. Og jeg lænser af sted. Det er hylende sjovt. Jeg kan kun fornemme, at de to andre stadig er med længere bagude. Jeg kan ikke vende mig om på grund af vinden, men kun spejde bagud i glimt og fornemme, at de stadig er der. Da vi mødes lidt før dæmningen, viser det sig at Kristian var kæntret. Historien er, at Alice så havde råbt: ” rejs dig op ”, hvilket Kristian gjorde, og dermed fandt ud af at der kun var en meters vand. Han trækker lidt ind, tømmer kajakken og fortsætter sammen med Alice. Det lidt pinlige var, at det var mig, der havde lænsepumpen, og at jeg ikke havde set at han var kæntret.

Vi passerer det sydlige tanghus, hvor jeg kan se, at selv tyren er gået indendørs. Her oppe i den nordlige ende af Hjarbæk Fjord er der tung sø mod nordvest. Det vil sige ikke krap sø, som jeg havde forventet, men større bølger der virker, som om de har været længere undervejs end den korte afstand, der er i Hjarbæk Fjord.

Men vi er ved at være i læ, og kan lidt før tanghuset sætte kursen direkte over mod Slusen. Vi oplever, at der er meget afdrift i kajakkerne, men vi komme over og går ind i slusen.

Da vi er kommet i land, priser vi os lykkelige for, at der ikke var mere uerfarne folk med. Man kan hurtigt komme i en prekær situation, hvis folk bliver usikre i kajakken.

Da jeg kom hjem, gav jeg mig til at nærlæse vejrmeldingerne på nettet. Nu er det svært at se tilbage, men umiddelbart var der ikke varslet så hård vind, som den vi oplevede. Men det er noget, der giver respekt for vejret, og jeg beslutter, at jeg fremover altid vil tjeke både middelvind og vinden i stødene, som de gode vejrmeldinger indeholder oplysninger om.

Da jeg på en senere tur møder fiskeren fra Knudby, kommer han hen til mig og spørger helt rørt: ” Hvordan klarede I jer den dag ”. Det er sådan noget der varmer, at man bekymrer sig om hinanden, uanset om man er fisker, kajakroer eller hvad man nu er.

Billederne fra turen er taget af Alice Nørgård

Billederne af sluseporten og sælerne er taget af havkajak instruktør Thomas Holgaard http://www.padleguide.dk  og er ikke fra den beskrevne tur

Link til Virksund Havkajakklub :  http://www.virksundhavkajakklub.dk  

 
   
   
   

Send e-mail til jakob@farout.dk med spørgsmål eller kommentarer om dette Websted.
Har du spørgsmål omkring havkajak, så skriv på vores Facebook gruppe, her har alle mulighed for at se dit spørgsmål og give dig svar.
Copyright © 2009 HavkajakBogen.dk
Alle tekster og billeder på HavkajakBogen.dk tilhører HavkajakBogen.dk/Jakob Hertz og må IKKE benyttes til brug hverken på andre hjemmesider eller print i nogen form uden skriftlig tilladelse fra forfatteren samt tydelig kildehenvisning.
Senest opdateret: 10. august 2016
Se også vores websider om:
WhiteWater kajak og Telemarkskiløb

Samt på FarOut's gruppe på FaceBook, hvor der vil være særlige tilbud om kurser, ture, udstyr, event m.m.