Klik her for at komme retur til startsiden  HavkajakBogen.dk 
Udstyr Teknik Sikkerhed På tur Turforslag Indhold Søg

  Formen

HavkajakBogen.dk
     på
Facebook

Startside
Op

Syntes du om disse sider, vil jeg blive glad, hvis du deler link og fortæller dine venner om HavkajakBogen.dk.
Husk også at melde dig ind i Facebook gruppen.

HavkajakRejser.dk
Lær at ro havkajak hos Danmarks mest erfarne udbyder af kurser og ture i havkajak - Også mange ture for mere erfarne samt "fyraftensture" ved Charlottenlund strand.

Kano & KajakButikken
Kajak.dk

Vel nok Danmarks største udvalg af kajakker og tilbehør - og personale der selv har erfaring fra vandet.
Formen på en havkajak er en meget kompleks sag, rigtig mange faktorer spiller ind på, hvordan kajakken opføre, sig på vandet. Det kan derfor være endog meget svært at gennemskue, hvilken form der opfylder netop dine behov bedst muligt. Overordnet er det længde, bredde, faconen af stævn, midte og agterende, der er afgørende for en kajaks egenskaber. Disse egenskaber påvirkes dog i nogen grad af, hvordan den øvrige båd er udformet. Der er derfor kun sjældent tale om den samme facon, gennem hele bådenes længde, men derimod oftere om flere forskellige faconer der kombineres til en kajak med netop de egenskaber, som konstruktøren vil prøve at opnå.
Her vil jeg gennemgå et par af de mest fundamentale konstruktioner og de egenskaber, der typisk følger med disse.

En bred, fladbundet og forholdsvis kort kajak vil generelt være let at have med at gøre på stille vand. Den vil være stabil, når den ligger fladt på vandet, og der skal meget til, før den kommer over balancepunktet og kæntrer. Den vil ofte også være ganske stabil, når man tilter (vipper) kajakken. Dette kaldes også for en god sekundær stabilitet. I stejle bølger som i brændingen vil den derimod være mere krævende at holde i balance end en smallere og mere rundbundet båd. Dette skyldes, at den vil ligge fladt på vandet, så kajakken følger bølgerne i stedet for at forblive vandret og dermed i balance. Omvendt vil en bred og kort kajak, der for den erfarne padler måske kan virke lidt kedelig på stille vand, være rigtig sjov i bølger, da den flade bund betyder, at kajakken hurtigt kan komme op og plane på vandet, ligesom et surfboard, og den korte længde giver væsentlig bedre muligheder for hurtig manøvrering.

Det vil sige at som grundregel vil en smal og mere rund kajak, være lettere at takle i bølger, (hvis du ikke skal manøvrere men padle lige ud) men mere krævende på fladt vand. Men omvendt kan du padle i bølger, vil der nok ikke være noget problem med en lidt mere krævende båd på fladt vand.

Længden og bredde af kajakken er ikke alene afgørende for, hvordan kajakken opfører sig på vandet. Flere faktorer spiller en ganske væsentlig rolle. For farten er længden af vandlinjen langt væsentligere end bådens totallængde. Her vil en lang vandlinje i forhold til bådens totallængde være hurtigere end en med en kort vandlinje (i forhold til totallængden). En kajak med en lang vandlinje vil dog have en tendens til at blive løftet mere ud af bølgerne og dermed give en noget mere urolig padling, når der er bølger, ligesom den også vil være mere tilbøjelig til at få vand ind over dækket end en kajak med kort vandlinje. En kort vandlinje vil give en mere manøvredygtig båd, der skære sig godt igennem bølgerne, men også en båd der lettere bliver ”slået” ud af kurs. Dette gælder særligt ved padling med bølgerne ind fra siden.

Tværsnittet af kajakken, eller hvordan kajakken ser ud hvis man skære den i skiver og ser på de enkelte skiver forfra, har også stor betydning. En rund bund giver typisk en hurtig og livlig kajak, mens en fladbundet kajak bliver mere stabil, særlig når den tiltes (sekundær stabilitet).
En flad bund betyder ikke nødvendigvis at der er tale om en bred kajak, ligesom en rund bund ikke kun findes på smalle kajakker, men ofte vil en smal kajak, hvor farten har høj prioritet være mere rundbundet end en bred kajak, hvor det er andre egenskaber, der er kommet i første række. En flad bund giver nødvendigvis nogle mere eller mindre skarpe kanter i overgangen mellem bund og sider.

Når kajakken tiltes, kommer denne kant til at ligge dybt i vandet og fungerer i praksis lidt som en køl, dette giver en rigtig god stabilitet, men også en kortere vandlinje og dermed gode manøvreringsegenskaber.

De færrest havkajakker er enten rundbundede eller fladbundede, ofte kombineres de forskellige egenskaber i et bundsnit, der kaldes ”knækspant” (efter spanterne på et skib). Med knækspant bliver der mulighed for at lave en rundbundet kajak, der dog stadig har lidt kanter til at give sekundær stabilitet og gode manøvreegenskaber.

Desuden varierer faconen en del gennem kajakkens længde, f.eks. kan en kajak i stævnen være smal og have en skarp køllinje, mens den under midten har et parti, hvor den er fladbundet og har kanter i overgangen til siderne for at være mere rund i bagenden.

Endelig kan kajakken være mere eller mindre ”bananformet”. Dette kaldes også for ”rocker” eller ”spring”. Meget spring betyder at midten af kajakken vil ligge dybere i vandet end enderne. Dette går lidt ud over farten i båden, men giver rigtig gode manøvreegenskaber og en bedre stabilitet. (Når en kajak tiltes bliver den mere manøvredygtig fordi midten kommer dybere ned i vandet mens enderne løftes højere op i overfladen.

Herover ses kajakker med henholdsvis rund og knækspant bundfacon

Dækket
Udformningen af dækket har primært betydning for, hvordan kajakken er at pakke og evt. at spænde ekstra udstyr på. Et fladt dæk er lettere at få udstyr spændt godt fast på, mens et mere rundt dæk, giver væsentligt mere plads inde i kajakken både til ben og bagage, så man måske slet ikke behøver at spænde noget fast uden på kajakken. Ofte vil dækket være højt og rundt i forenden, så der er god benplads, mens det vil være mere fladt i bagenden. Mange, også blandt konstruktørerne, lægger vægt på et lavt og fladt bagdæk for at gøre det lettere at lave grønlændervendinger. Dette har dog kun betydning hvis man har et dårligt rul (grønlændervending), da man aldrig kommer så langt tilbage i et godt rul, at et højere agterdæk vil genere.
For at gøre det lettere at tømme kajakken for vand og komme op i den igen, lave en entring, bør der altid være en statisk rælingsline på 4-5 mm i diameter rundt i kanten af kajakken. Rælingslinen skal ligge helt tæt til kajakken og være så stram som muligt. På dækket skal der desuden være gode muligheder for at spænde udstyr som ekstra pagaj, bugserline, evt. pakpose m.m. fast. Desuden vil det være rart med nogle elastikker og evt. et net på dækket, hvor der kan lægges et kort og lidt ekstra tøj ind under, når vejret er godt.

Da kraften i bølger let kan hive i udstyr, der ikke er spændt rigtig godt fast på dækket, og let kan besværliggøre en eventuel makkerredning, bør man ikke have mere udstyr end højst nødvendigt på dækket. Udstyret ligger langt bedre nede i kajakken. Dette gælder også pumpe og paddlefloat, der bør have sine faste pladser inde i cockpittet, hvor det kan spændes fast, så man altid ved, hvor det er.

Når man skal vælge kajak, er der altså mange ting, der skal overvejes, inden beslutningen tages.
Det kræver derfor, at man først og fremmest prøver at definere sine behov. Og her kan det godt betale sig, at være lidt realistisk omkring hvor, hvordan og hvor meget man vil bruge kajakken. I denne overvejelse bør indgå ting som stabilitet, hurtighed, manøvreringsegenskaber, materiale m.m.
Det næste er så at finde frem til nogle kajakmodeller, der passer godt i forhold til dette. Og så er det ellers ud at prøve kajakker. En kort prøvetur vil naturligvis give et indtryk, men hvis du ikke har mange andre modeller at sammenligne med, vil det være langt bedre at prøve de enkelte modeller på en lidt længere tur. Evt. med oppakning, hvis det er på langture, at kajakken skal fungere bedst.

Send e-mail til jakob@farout.dk med spørgsmål eller kommentarer om dette Websted.
Har du spørgsmål omkring havkajak, så skriv på vores Facebook gruppe, her har alle mulighed for at se dit spørgsmål og give dig svar.
Copyright © 2009 HavkajakBogen.dk
Alle tekster og billeder på HavkajakBogen.dk tilhører HavkajakBogen.dk/Jakob Hertz og må IKKE benyttes til brug hverken på andre hjemmesider eller print i nogen form uden skriftlig tilladelse fra forfatteren samt tydelig kildehenvisning.
Senest opdateret: 10. august 2016
Se også vores websider om:
WhiteWater kajak og Telemarkskiløb

Samt på FarOut's gruppe på FaceBook, hvor der vil være særlige tilbud om kurser, ture, udstyr, event m.m.